Hvem er jeg?

Mit navn er Amy Doherty Jönsson og jeg har siden 2007 arbejdet med børn og unge mennesker. Jeg er uddannet lærer med bachelor i interkulturelle kompetencer og har arbejdet i både folkeskolen og på privatskoler. Jeg er certificeret NLP coach, som jeg benytter til at connecte med den unge samt at ankre visse følelser.

 

NLP er en sammensmeltning af flere discipliner, som inkluderer neurologi, psykologi, lingvistisk og system teori. NLP er en unik model for, hvordan mennesker lærer, motiverer sig selv og ændrer deres opførsel for at opnå succes i alle udfordringer og opgave.

Jeg har en grundlæggende overbevisning om, at alle unge gerne vil og ikke mindst er i stand til at udvikle sig positivt for at få den fremtid, som de fortjener. Jeg brænder for min vision om, at flere unge mennesker skal tro mere på sig selv og bruge deres personlighed og fremtoning bedst muligt. Jeg brænder for at gøre en forskel for den unge og oplever et felt, som har brug for opmærksomhed. Teenagere har det svært – alle har travlt og iscenesættelse at eget liv er i høj kurs.

Jeg har en helt særlig passion for at arbejde med problematikker som skoletræthed, performance, dårligt selvværd og eksamensangst – da jeg har oplevet effekten og set rejsen når den unge når i mål – at få den gode karakter, stoltheden over en god præsentation eller glæden ved at have ambitioner til ens fremtid.

 

Retning i livet er afgørende ellers er det for nemt at fare vild!

 

Jeg møder din teenager i øjenhøjde med respekt og åbenhed – I løbet af no time så har jeg vendt en eventuel skepsis til nysgerrighed. Dog vil jeg understrege, at jeg kan kun hjælpe din teenager, hvis de selv ønsker det.

 

Book mig som TeenageMentor – sociale færdigheder og personlig udvikling, som din teenager får glæde af resten af sit liv.

 

Pris 1 session a 1 times varighed = 799 kr. inkl. moms.

Rabat gives ved køb af et længere forløb. Ring og høre mere. 

Ved udeblivelse afregnes din aftale som afholdt. Afbud skal ske minimum 24 timer før ellers afregnes der fuld pris.